Lær sprog med PC og MP3

Arkiv for ‘Nederlandsk’ artikler

Skrevet af Reimar (tirsdag 15. marts, 2011)

Læg din feedback til vores kursus i nederlandsk ind her.

Skrevet af Reimar (torsdag 10. marts, 2011)

Mine begrundelser er følgende:

1) Jeg vil gerne lære nederlandsk, fordi jeg har en kæreste, som kommer derfra.
2) Jeg vil gerne lære nederlandsk, fordi jeg vil kommunikere med min kærestes familie.
3) Jeg vil gerne lære nederlandsk, fordi det udvider min sproglige forståelse.
4) Jeg vil gerne lære nederlandsk, fordi jeg skal studere et halvt år i Holland (næste skoleår).
5) Jeg vil gerne lære nederlandsk, fordi det også vil give mig fortrin i karrieresammenhænge, hvis jeg gerne vil arbejde i Holland.

Mange tak for sprogkurset!

Med venlig hilsen
Stig-Endre


Nu forholder det sig sådan, at bare en af grundene svarer til min egen; nemlig at det er god hjernetrimning at lære et nyt sprog. Jeg gør det ikke for at imponere, eller for at det kan hjælpe mig i arbejdssammenhæng. Tværtimod vil jeg sige – jeg har hverken specielt brug for, eller behov for at lære nederlandsk – jeg har bare lyst!

For mig er det med at lære sig nederlandsk styret af lidenskab for lydene og sangen i sproget, ikke særligt meget mere, men det er nok! De fleste hollændere snakker jo engelsk, så man behøver ikke engang at lære nederlandsk for at gøre sig forståelig.

Min fascination af Holland og sproget begyndte for længe siden – med de nederlandske skøjtestjerner i tresserne, navnlig Sjouke Dijstra, min barndoms store stjerne. Denne fascination har holdt sig indtil i dag, så nu er det på tide, at gøre noget ved det, tænkte jeg! Amsterdam har jeg besøgt et par gange, og jeg synes, at det er en vældig spændende og charmerende by, som jeg gerne snart vil se igen.

Jeg giver her mine fem grunde til at lære nederlandsk, hvor den første grund er lige så vigtig som den sidste, anden, tredje og fjerde..:

1. Hjernetrimning
2. Lidenskab for sprog og lyd generelt.
3. Fascination af landet
4. Sprog er nøglen til at forstå mere af det land, som jeg er tiltrukket af.
5. Man bliver bedre modtaget, hvis man viser en vilje til at møde andre på halvvejen, og ved at lære (eller i alt fald gøre et forsøg på at lære) et nyt sprog udtrykker du en stor vilje til imødekommenhed.

Vh
Una


Årsag til at ville lære nederlandsk:

Jeg har en søster, som er flyttet derned i 1980, og nu er det på tide, at jeg lærer sproget ordentligt.

Hun er blevet bedstemor, så som grandtante bør jeg kunne snakke med småfolkene, når de fremover kommer på besøg.

Jeg arbejder også i et miljø, hvor sprog er et stort plus.

Mvh Siri


Jeg vil gerne lære nederlandsk for bedre at kunne kommunikere med vores søns familie, når vi er på besøg i landet.

Bergljot