Lær sprog med PC og MP3

Arkiv for ‘Spansk’ artikler

Skrevet af Reimar (tirsdag 15. marts, 2011)

Læg din feedback til vores kursus i spansk ind her.

Skrevet af Reimar (torsdag 10. marts, 2011)

Den oprindelige grund til, at jeg ville lære spansk, var, at jeg skulle på ferie til Mexico. Nu har jeg en mexicansk kæreste og dermed en ny og bedre grund til at lære spansk!
Hilsen Iina


I 2006 var jeg i Argentina og arbejdede som frivillig i en menighed dér. Der var der ikke nogen, som snakkede hverken engelsk eller norsk ;-) Jeg havde prøvet at lære noget spansk, før jeg rejste, men det var ikke meget, jeg kunne. I løbet af de 6 måneder, jeg var dernede, så lærte jeg noget, men langt fra nok. Da jeg kom hjem, bestemte jeg mig for at tage et kursus eller sådan noget for ikke at glemme det, jeg havde lært.

Mvh Kristin


Har lyst til at beherske spansk bedre, da det er et af verdens mest udbredte sprog, og fordi jeg generelt er interesseret i sprog.

Det er jo sjovt at kunne snakke lidt, når man besøger et andet land.

Turid


Grunden til, at jeg vil lære spansk, er, at jeg synes, at spansk er et fint sprog, det er et verdenssprog, jeg synes alt, hvad der er spansk, er fascinerende, og jeg vil lære noget, som ikke så mange andre af mine venner og ingen i min familie kan:) jeg har også brug for at lære nye ting, for jeg kan godt lide at kunne mange forskellige ting.

Mvh
Nils


Vores familie har et sommerhus i Spanien og har været der hvert år siden 2003. Vi har købt diverse kurser, men det her bliver lidt mere bindende, tror jeg. Håber at få lært lidt spansk i dette forløb. Særligt om de ting vi køber ind, dagligdagssnak, restauranter etc..

Mvh

Kim


Rejse i spansktalende lande
Undervise
Lære kultur
Forstå medier
Læse litteratur

Arnstein


Personlige grunde:

- har lyst
– bruge det på rejser
– vil gerne kunne forstå, hvad de siger, der hvor jeg rejser.

Hilsen Tone


Min personlige grund til at lære spansk, denne gang, er, at jeg har holdt ferie spansktalende lande i en årrække og føler, at jeg går glip af noget, når jeg ikke kan sproget.

Bjørn


Personlige grunde er:
Vi har fået en svigerdatter fra Peru og børnebørn, som er tosproglige.
Vi vil skulle tilbringe en del tid i Peru

Mvh
Olav


Grunden til, at jeg/vi gerne vil lære spansk, er, at vi stort set kun holder ferie i spansktalende lande.
Vi vælger også feriemål, som ligger uden for de største turiststeder, og dér er der ikke mange, som snakker engelsk. Spansk er et sprog, som mange snakker, og jeg ser det absolut som en fordel at kunne sproget. Jeg har ikke brug for det i mit nuværende arbejde, men måske på en fremtidig arbejdsplads, kan man få brug for det. Vi overvejer også, om vi skal flytte til Spanien og arbejde dér en gang i fremtiden.

Venlig hilsen
Anne-Lise


Jeg vil forbedre mit “turist-spansk”.

Jeg følger med i de spanske net-aviser og ser nogle tv-stationer på computeren, men det hele bliver lidt ”on and off”.
Er generelt sproginteresseret: norsk, engelsk og tysk, men nu altså også spansk.

Mvh Gunnar


Hej.

Min grund til at lære spansk er kort og godt, at jeg er gift med en kvinde fra Peru. Der snakker de spansk, og jeg skal lære sproget for at kunne kommunikere med hendes familie.

mvh
Magne


Mine grunde til at lære spansk er, at jeg skal flytte til Lanzarote i morgen og begynde at arbejde dér. Det er nu mest det norske, jeg skal bruge i mit arbejde (sømandspræst), men jeg er meget motiveret til at lære spansk, selv om jeg skulle kunne klare arbejdet uden at kunne så meget. Men at kunne kommunikere på det lokale sprog, tror jeg på alle måder, vil give et langt rigere ophold.

mvh

Karl


Årsagen til at jeg købte spanskkurset var at kunne kommunikere med spaniere. Jeg nærmer mig pensionsalderen, og det betyder, at jeg får mulighed for at holde ferie i lang tid. Det ville være fint at kunne beherske et andet sprog end engelsk.

Frank


Ja, har netop set videoen igennem, og alle disse grunde kan jeg mere eller mindre tilslutte mig. Grunden til, at jeg gerne vil lære spansk, er, at jeg er blevet fascineret af Spanien og spanierne efter flere ferier og et længere ophold (5 mnd) på Fuerteventura sidste vinter.

mvh
Are


Min grund til at lære spansk er, at vi rejser en del til Canarie-øerne.
Og jeg synes det kunne være rigtig fint at kunne tale lidt med lokalbefolkningen uden for turistområderne.
“På landet” er de ikke særligt gode til engelsk.

Er begyndt at se lidt på de spanske kanaler, som ligger ude på nettet.

Finn


Jeg havde lært lidt spansk tidligere vha. andre kurser (grundlæggende struktur, lidt ordforråd), og jeg havde brug for ny inspiration til at fortsætte med at lære spansk, specielt til at udvide mit ordforråd. Grunden til at jeg begyndte var, som udgangspunkt, at vi skulle på ferie til Spanien, og jeg havde lyst til at kunne snakke lidt spansk dernede.  Jeg opdagede hurtigt, at det ikke gik så tjept at lære et nyt sprog, som jeg troede, men samtidig så opdagede jeg, at jeg kunne klare mig fint bare med en lille indsats. Så her er jeg…

Steinar


Jeg tilbringer dele af året i Spanien og er derfor interesseret i at kunne lidt af sproget.

Hermann


Jeg snakkede en del spansk tidligere, og det var en del af studierne, da jeg studerede, men jeg har brug for at praktisere det igen og tilegne mig et større ordforråd, fordi jeg gerne vil bruge det i arbejdssammenhæng. Meget er gået i glemmebogen.

Monica


Grunden til, at jeg valgte spansk, er, at jeg bor noget af vinteren på Gran Canaria. Derudover har jeg tænkt mig at begynde at rejse en del i de latinamerikanske lande.

Hilsen
Halvar


Egentlig ville jeg bare for sjov lære spansk. Det ville være fedt at kunne bevise over for mig selv, at jeg fortsat kan lære, og “modbevise” at sprog ikke er noget, jeg kan finde ud af.

Hege.


Jeg har i lang tid haft lyst til at lære spansk, og Spanien er også blevet det land, jeg stort set altid tager på ferie i, når jeg er i udlandet.

Jeg har også et arbejde, der gør, at jeg i perioder har meget fri, og så tænkte jeg, at det var fedt at have noget at friske hjernen op med, f.eks. sproglæring.

Hallgeir


Mine grunde til at lære spansk er, at jeg hver vinter rejser til Hacienda del Sol i Alicante for at pleje mit helbred.

Det er jo nødvendigt at kunne gøre sig forståelig på landets sprog. Det er jo også hyggeligt at komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Mvh Einar


Hola Reimar
Har ikke givet tilbagemelding, da jeg tænkte på den, som skulle sidde og læse alle mailene…

Ønsket om at lære spansk er stort, disponibel tid og småstunder er der imidlertid færre af… Jeg arbejder med hunde, og har siden 1981 Labrador retriever været min race. Fandt imidlertid en spansk vandhund i 2004 og har haft begge racer siden da. Fandt også et ægtepar i Moss, som både er spansktalende og opdrættere af spanske vandhunde! Har været i Spanien sammen dem flere gange og bl.a. hentet hvalpe. Har på disse ture mødt en masse rare mennesker, men de allerfærreste er desværre engelsktalende, og det meste af litteraturen om hundene er også på spansk, og så er der jo kun en ting at gøre – at lære spansk!

mvh
Berit


Jeg vil gerne lære spansk, fordi jeg rejser til Spanien og har fået bekendte, som jeg gerne vil kunne snakke med.

Ingeborg


Studerer spansk ved NTNU i Trondheim og synes det er svært. SpanishNow var et desperat forsøg på at finde nye veje til målet. Det endelige mål er selv at kunne undervise. Stor mangel på sproglærere efter indføringen af Kunnskapsløftet (norsk skolereform).

Mvh
Berit


Jeg bor i Spanien, og som indvandrer (snart), synes jeg, at jeg har en forpligtelse til at lære sproget. Så enkelt er det.

Petter


Da vi blev pensionister, købte min mand og jeg en lejlighed i Spanien. Jeg vil gerne lære at kommunikere bedre med mine spanske naboer.

Monika


Jeg har altid været glad for sprog, men det har mest været engelsk og tysk (lærte jeg i skolen i 70’erne). Har i en mere voksen alder lært noget fransk, filippinsk og polsk, men det bliver sjældent eller aldrig brugt, så det går i glemmebogen. Synes at spansk må betragtes som et verdenssprog, og har lyst til at lære det.

Mvh Rune


Har gennemført jeres grundkursus i spansk og har været to gange i Mexico, men brugte kun sproget lidt. Vil gerne friske det spanske op, før jeg tager en tur til Spanien til foråret.

Petter


Jeg vil lære spansk for at udfordre mig selv, (ikke at jeg ikke har nok udfordringer til daglig, går på det sidste år på universitetet nu…), men jeg har planer om at flytte til Spanien til næste år, og så vil jeg i hvert fald have brug for spansk hverdagssprog:)

Hege


Jeg købte spansk-kurset, fordi jeg skulle til Bolivia og arbejde på et børnehjem. Selv om jeg ikke fik tid til at bruge det så længe, før jeg tog af sted, så hjalp det mig, så jeg i hvert fald kunne lidt mere end ingenting. Jeg elsker at rejse, og så er det sjovt at kunne flere sprog.

Miriam


Har vel altid haft en drøm om at kunne snakke spansk.

Stein Jarle


Jeg vil gerne lære spansk, fordi vi flere gange har været i Chile og skal dertil igen til jul. Man får meget mere ud af besøget, når man kan snakke med folk, lidt mere end det at bestille mad. I Chile er der næsten ingen, der snakker engelsk, så spansk er helt nødvendigt.

Bjørn


Jeg købte sprogkurset, fordi jeg havde brug for tip til sprogundervisningen på min ungdomsskole. Desuden havde jeg selv brug for en opfriskning. Jeg har undervist i spansk i 3 år nu og synes ikke, at det er så nemt for mig at få eleverne motiveret til at lære. Jeg kæmper navnlig med de elever, som ikke har lyst til at lære sprog i det hele taget, men som bare er der, fordi de skulle vælge ét.

Hanne


Min motivation er, at vi har haft et feriehus i Spanien i næsten 10 år nu,

at jeg er træt af bare at kunne små fraser som, hvordan har du det?, bare fint, en øl tak, osv.

Derudover er jeg netop begyndt på et nyt arbejde, hvor vi har en del spanske kunder, noget som giver mig ekstra motivation til at lære sproget.

Kim


Jeg vil lære spansk, fordi:

- jeg stadig besøger Spanien, når jeg tager på ferie og i studieøjemed.

- fordi det sted, jeg arbejder, ofte har projekter i spansktalende lande (Cuba, Colombia, Peru), og jeg vil gerne forbedre mit spansk.

- stor glæde ved spansk kultur, mad, klima.

Lars


Jeg købte kurset, fordi jeg har en lejlighed i Spanien.

Mvh
Kjell


Jeg har altid gerne ville lære spansk, og har ledt efter en anledning til at komme i gang. I efteråret var jeg en uge i Torrevieja, og det gav snebolden fart på.

Terje


Jeg købte kurset, fordi jeg altid har haft lyst til at lære spansk, men først og fremmest fordi jeg har brug for at kunne spansk på arbejdet. Jeg besøger jævnligt Bolivia og Paraguay og er “træt” af ikke at kunne forstå mere end de grundlæggende ord.

Eli


Jeg købte sprogkurset, fordi jeg skal flytte til Spanien om to-tre år.

Desireè


For en del år siden fik jeg en svigerdatter, som var fra Mexico.
Der fik jeg interesse for spansk og begyndte at læse lidt for mig selv.
Slog dengang op i enkle lommeparlører og lignende.
Siden er jeg blevet mere ivrig for at lære mere.

Rejser også mindst en gang om året til Spanien eller Canarie-øerne på ferie.
Prøver så at snakke lidt og er faktisk blevet bedre, efter at jeg fik greb om kurset.

John Magne


Jeg vil lære spansk, fordi jeg elsker sprog og kultur, og sprog er kilden til kundskab. Spansk er et sprog, som kan bruges over store dele af verden, og jeg kan godt lide Spanien.

Mats


Jeg skal rejse med familien til Chile i julen, og der bliver der kun talt lidt engelsk, så jeg MÅ lære lidt spansk. Har sejlet en del til spansktalende lande, og kan derfor de fleste ord på madvarer på spansk, men det er jo desværre ikke nok til at gøre sig forståelig.

Har også taget to “este pais-kurser” for næsten 20 år siden og håber, at det vil hjælpe mig lidt.
Og det er selvfølgelig sjovt at lære noget nyt, – at give mig selv nogle andre udfordringer end det jeg normalt går og laver.

Jeg er klar!
Camilla


Der er flere grunde til at jeg vil lære spansk.

Jeg har altid synes, at det er et fint sprog, og har flere gange besøgt lande, som er spansksprogede.
Jeg skal til Mexico i slutningen af november, og det ville være rigtigt sjovt at kunne tale lidt spansk, når vi tager af sted.

Det er også, lige som i videoen I sendte til mig, fordi jeg godt kunne tænke mig at overraske venner og familie med, at jeg virkelig får gennemført denne “drøm”.

Mvh.
Nancy


Årsagen til, at jeg gerne vil lære et nyt sprog, er, at vi skal bo halvdelen af året i Spanien. Jeg ville gerne kunne forstå sproget og blive forstået, når jeg taler det.

Nina


Internationalt arbejde og rejser meget. Har hus i Spanien, hvor vi tilbringer de fleste ferier og har spansktalende venner.

Anne Grethe


Jeg har haft planer om at lære spansk ordentligt efter at have rejst rundt i Latinamerika i et halvt år.

Jeg synes, det er vældig nyttigt at have sprogkundskaber, både i arbejdssammenhæng, men også fordi det er opløftende for ens selvtillid at kunne kommunikere på tværs af landegrænser. Det er slet og ret lysten til at kunne og lysten til at lære, som har gjort, at jeg har bestemt mig for at lære spansk ordentligt.

Mvh. Heidi


Årsagen til, at jeg – som snart er pensionist – gerne vil lære spansk, er, at jeg godt kan lide at rejse. Har rejst en del i Spanien og har været på Cuba. Det var efter en af disse rejser, at jeg købte kurset.

Hilsen Magnhild


Jeg har været ude at rejse og er lidt ”forsinket”, men her er 5 gode grunde til, at jeg gerne vil lære spansk:

1. Jeg kan lide at rejse og vil gerne kunne forstå spansk tale
2. Ønsker at kunne kommunikere på spansk.
3. Ønsker at ”bevise” over for mig selv, at jeg kan lære spansk.
4. Ønsker at vise andre, at jeg kan lære spansk
5. Rart at være i en læresituation, hvor man kan bruge sig selv lidt.

Mvh
Magnar


Årsagen til, at jeg gerne vil lære spansk, er en generel sproginteresse. Jeg snakker godt engelsk, brugbart tysk og nu er det så spansk.
Kjell


Mine grunde til at lære spansk:

Jeg har holdt MEGET ferie i Spanien
Jeg kan lide at lære noget nyt, navnlig sprog
Jeg er vældig fascineret af spansk sprog og kultur
Jeg vil gerne bo i Spanien
Spansk snakkes af en stor del af verdens befolkning.

Anne-Marte


Mine grunde til at lære spansk:

1. Jeg har i mit arbejde som bedriftsrådgiver kunder indenfor fiskeopdræt, som har aktiviteter i Chile. Så er det smart at kunne tilbyde kunderne mine økonomirådgivningstjenester sammen med sproget.

2. Jeg kan godt lide at rejse til spansktalende lande. Man får en større oplevelse, når man kan bruge landets sprog.

3. En personlig udfordring at lære nye ting.

4. Jeg har lidt spansk grundlag fra gymnasiet og et senere kursus. Fedt at videreudvikle dette.

5. Ved at kunne tilbyde mine sprogkundskaber i kombination med mine økonomiske og strategiske rådgivningstjenester, vil jeg øge mulighederne for gode opgaver og derved øge min indtjening.

mvh
Kristoffer W


Vil gerne lære spansk fordi:

  1. Vi rejser relativt ofte til spansktalende lande og jeg kan godt lide at kunne kommunikere med folk på deres eget sprog.
  2. Vil gerne kunne følge med på tv og i aviser i spansktalende lande.
  3. Er generelt interesseret i sprog, navnlig de romanske, og har universitetseksamen i fransk og italiensk.
  4. Fedt at kunne hjælpe børnebørnene med spansk i skolen.
  5. Udfordring at lære mere.

Hilsen
Marit


Jeg vil gerne lære spansk, fordi min kæreste kommer fra Spanien, og han bor der også. Vi mødte hinanden på nettet i januar 2010. Egentlig tilfældigt for der var ingen af os, der var aktive brugere, og vi var vel begge to på vej til at stoppe med at netdate. Men heldigvis så fandt vi hinanden til sidst. Mødte hinanden første gang den 1. april, da han kom til Norge, og det var kærlighed ved første blik. Jeg var en tur i Spanien i juni. En dag, han var på arbejde, gik jeg en tur ud alene og fandt ud af, at der ikke er mange, som taler engelsk. Ikke der hvor jeg var i hvert fald. Jeg havde allerede spanskkurset hjemme, men havde ikke fået taget mig sammen til at begynde. Vi kommunikerer på engelsk, og det er gået strålende. Men dér besluttede jeg mig for at begynde at lære sproget, når jeg kom hjem. Ikke bare, fordi det er praktisk at kunne det i Spanien, men også fordi jeg synes, at det er et smukt sprog. Jeg skal derned igen til september og ligger nu i hård træning til min ferie.
Hilsen Margareth